CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

VIL W E Y S E S KORALBOG. M ed Musiksmagen i Fyrrerne for Øje kan det ikke undre, at Kirkens gamle Koral begyndte at falde Menighederne svært for Brystet. Man vilde synge, man vilde danse, man var vant til iørefaldende, velklingende Melodier. I Kirken kunde man ingen Vegne komme under den langsomme Bevægelse og de evige Fermater; var man endelig naaet til Midten, havde man glemt Begyndelsen og syntes ikke at have nogen Udsigt til at naa til Enden. Saa foretrak man at tie fremfor at synge. Kun ikke i Grundtvigs Menighed i Vartov Kirke, hvor den opdæmmede Flod gjennembrød de hæmmende Volde og tog frit Løb. Efter at man i denne Kirke hen i Fyrrerne ved en Julegudstjeneste havde uddelt nogle trykte Blade med nye Salmer a f Grundtvig, fortsattes der ved hver Fest, til Ju l, Paaske og Pinse og saaledes kom Grundtvigs Festsalmer efterhaanden*frem. Til disse og vel ogsaa til andre Salmer blev der ofte sunget populære, verds­ lige Melodier, og da Grundtvig var tilfreds med dem og de i høj Grad tiltalte Menigheden, gik man videre ad denne Vej. I Valget a f Melodierne var man ikke