CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

122 kræsen, først og fremmest kom det an paa, at de vare godt kjendte og yndede. Hvorledes det egentlig var gaaet til med disse Melodiers Opkomst i Menigheden, stod som en Gaade, de skjød ligesom vilde Planter op af den Jordbund, hvori de trivedes. Medens det store Problem, hvorledes der skulde skabes en tilfredsstillende Kirkesang, endnu var uløst, medens Berggreen arbejdede i det stille paa at gjennemføre en Revolution, hvorved Kirkesangen blev livligere uden at dens hovedsagelige Karakter dog forandredes, havde Vartov-Menigheden hugget Knuden over og, hvad den saa sang, sang den a f det fulde Bryst. Man talte om denne Sang i Byen som om noget ganske nyt eller som et Kuriosum og mange gik i Vartov Kirke for at høre med egne Ører. Grundtvigs Prædiken kunde ikke trætte ukaldede Aan­ der, da den var meget kort, og ved den a f Menigheden baarne Sang, det dæmpede Orgel og det fine Klokke­ spil gav den lille Kirke et Totalindtryk a f Hygge og andagtsfuld Glæde. Til Melodierne løjedes tiere nykomponerede af Rung, der vel ikke var Grundtvigianer, men ved Be- kjendtskab med Grundtvigs Svigerson P. O. Boisen, der blev Kapellan ved Kirken og virkede utrættelig for folkelig Sang, kom til at anvende sit Talent i Menig­ hedens Tjeneste. De Rungske Melodier slog i høj Grad an og i de Hjem, hvor Boisen kom, indstuderedes de ved hans Hjælp, og Menigheden blev saaledes snart i Stand til at synge dem frisk og frejdig. Rungs Paaskesalmer »Tag det sorte Kors fra Graven« og »Liv­ salig Paaskedag« skulle allerede have været sungne sidst i Fyrrerne, den overordentlig yndede »Ivrist stod