CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

6

dentinske Koncil havde rejst mod den store Kirkemusik. Pave Pius IV udbrød: »Dette er den nye Sangs Har­ monier, som Apostelen Johannes hørte tone fra det himmelske Jerusalem«. Fo r bestandig var Palestrina hleven knyttet til det sixtinske Kapel og den pavelige Musik, hvis Grundstamme hans Værker dannede. Som Malerkunsten ad mange Trin var naaet fremad til Rafael, saaledes gjaldt noget lignende om Musiken og Palestrina. Han kaldtes Musikens Fyrste. Frem for alt staar han som den hellige Cæcilias udkaarede Sanger. Det aandige, over alt jordisk hævede blev hans Kunst egent. Om ham som Midtpunkt kredsede Kapellets Komponister, nogle ældre (Morales), andre samtidige (Vittoria) eller yngre (Felice Anerio, Giovanelli, Allegri). A lle stod de fast i de skiftende Tider ligesom Michel Angelos Malerier. Trods Allegris Lykke vidnede de mange Værker, der bleve givne a f Palestrina, om dennes aneikjendte Betydning. Alene i Passionsugen opførtes hans »Stabat mater«, »Lamentationes« (Jerem ias’ Be­ grædelser) og Improperier (den korsfæstede Christi Be­ brejdelser til Folket) ligesom Missa papæ Marcelli. Med en Improperia blev Palmen ogsaa vunden a f Spanieren Vittoria, der for Mesterens Skyld »aflagde sin spanske Dragt og beflittede sig paa et mere værdigt Væsen efter romersk Maade«. Men hvor mange Værker der op­ førtes a f Palestrina, hvor stort hans Ry var og hvor højt han blev hævet a f forskjellige Skribenter, saa var han bunden til det sixtinske Kapel. Man spurgte ikke let meget efter ham eller hans Kompositioner. Saa fremstod der en Mand, der viede sit L iv til hans Tjeneste. Giuseppe Baini, født i Rom 1775, blev pavelig