CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

123

op a f Døde« tilhører ogsaa en tidligere Tid. Stort Indtryk gjorde, livad rimeligt v a r , »Alt staar i Guds Faderhaand« og »Lad det klinge sødt i Sky« 1). Disse Melodier vare gode i sig selv og stod som Exempler paa, hvad det var for nye Salmetoner, man attraaede. De kjendte, verdslig-populære, gik deres Sejrsgang ved Siden a f dem og ingen tænkte paa andet end at de var, som de skulde være, og at der ikke kunde ind­ vendes det mindste imod dem. Men Berggreen tog sig paa at lære Menigheden at skjelne mellem godt og ondt. I Forordet til sit Salmeværk, der udkom 1853 , ud­ viklede han sit Standpunkt og benyttede Lejligheden til at slynge et Anathema over en hel Del Vartovsange uden dog udtrykkelig at nævne Vartov, hvilket ogsaa var ufornødent2). Han gav en lang Liste, et Synde­ register, over benyttede, verdslige Melodier og det kan ikke nægtes, at denne Liste ser lovlig munter, gemyt­ lig og verdslig ud. Blandt Melodierne forekom »Vi Sømænd gjør ej mange Ord«, »Vil Du være stærk og fri«, »Skære, skære Havre«, »Hold Lampen tændt, sy Tøfler, Sko«, »Hr. Peder kasted Runer over Spange«. Det var ikke for en saadan Pris, Berggreen vilde kjøbe b Meddelelser af pens. Læ rer H. N. V inther. I 1861 skal Rungs Daabssalme »O lad din Aand nu mcd os være« første Gang være sunget i Kirken. 2) At Vartovm enigheden folte sig truffen og opfattede Berggreens K ritik som bestem t sigtende til Vartovsangen, fremgaar af 1h. Fengei s Anmeldelse af Berggreens Salmeværk i Dansk Kirketidende Ri. 436, 5. Febr. 1854.