CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

128

blev den siettere og siettere, jo mere han talte om den. Inden han forsaa sig, liavde han ytret, at den gjorde en Undtagelse fra alt, hvad hans uforglemmelige Lærer havde skrevet, og rentud var et mislykket Værk. Ja , det gik endog ud over Weyse som Organist. Fo r at gjøre sig sin Organistgjerning interessantere havde Weyse hyppig varieret Harmonierne, ja paatvunget en Melodi alle de Harmonier, som der var Mulighed for at bruge, og derved tabt Sansen for de rette Harmonier. Berg- green selv havde, tilstod han, gjort sig skyldig i det samme, men han var stanset i Tide! Paa den anden Side viste Rung ved Nodebilag og Aftryk a f enkelte Takter, hvorledes Berggreen havde forvansket og for­ dærvet Koralbogen. En a f de haardeste Skærmydsler stod om Weyses Koralbog Nr. 5 »Af Højheden oprun­ den er«. Den blev set efter i Sømmene. Den ene Takt efter den anden toges frem, dadiedes skarpt af Berggreen og hævedes til Skyerne af Rung, som søgte at vise, hvor slet den tilsvarende Takt hos Berggreen var. I dennes Kæmpeafhandling »Yderligere Belysning a f Angrebet paa mit Salmevæ rk1), der fremkom efter at Rung havde opgivet Anonymiteten, rettedes Hoved­ slaget mod Rung under Citater a f Goetlie, Kritik af Weyse og bitre Udfald mod Fjenden, som rigtignok ikke kunde vente Skaansel, da han havde frakjendt Berggreen den musikalske Ævne til at løse Opgaven og sagt, at hans Avtoritet først var begyndt med » 37 «s Artikler. Men efter denne yderligere Belysning følte

x) Evangelisk Ugeskrift Nr. 53 ff. H ertil er i Sæ rtrykket føjet en Fortegnelse over de til Striden hørende A ktstykker.