CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

129

Rung sig dog stødt og trak sig tilbage, da han »maatte re­ signere overfor en saadan Modstander« ( 19 .Decbr. 1855 ) 1). Paa Valpladsen laa Koralbogen og Salmeværket gjen- nemborede a f Kugler. Men intet af disse Værker gik til Grunde, og Salmeværket avtoriseredes. Rung maatte tabe Slaget, hvor mange berettigede Bemærkninger og Indvendinger han kan have fremført, fordi Berggreen, hvad man end kunde sige, havde truffet i Centrum og givet et Arbejde, som dog til syvende og sidst samlede Stemmerne om sig. Men som Weysianer havde han trukket det korteste Straa. Nu drejede det sig imidlertid for Rung 0111 at realisere, hvad han saa længe havde talt om. Skulde Koralbogen virkelig endnu kunne staa ved Magt, var et Tillæg, som ogsaa Andersen havde nævnt, nødven­ digt. Rung kunde efter sit Standpunkt som Salme­ komponist, ikke give, hvad Andersen ønskede, et Til­ læg a f Koraler, men han kunde ved Hjælp af sine egne og andres Salmer tilvejebringe et Tillæg, der etter Salmernes Art stod i Niveau med Berggreens Salme­ værk. Heri hindredes han derved, at han var hildet i Vartovs Lænker. Den Menighed, der praktisk havde viist Bruddet med den ældre Tid og derved lørt an, saae sig som Skive for Berggreens Spot; Glæden over den naive, umiddelbare Sang havde lidt e tSk aa r; flere indsaa eller følte dunkelt, at der var Holdepunkter for Beskyldningen for Smagløshed og man ønskede uden at opgive Sangens Ejendommelighed eller de Melodier, der vare voxede fast i Menigheden, at Pletten

x) Dansk Kirketidcncle Nr. 52.

9