CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

130

maatte vaskes af. Til Rung saae man hen som den, der skulde tage de ilde omtalte Sange — om ikke de vilde Udskud — i sin Haand og give dem en fast og kunstmæssig Form. At sige Nej til en Menighed, der med Taknemlighed, ja Begejstring havde taget imod hans egne Sange var ikke let. Dertil kom, at han, naar han bortsaa fra Detailler, ikke kunde værge sig for et vist Sympathiforhold til Vartovsangen. Hans bedste Melodier vare trængte langt ind i Folket, som Leder a f den skandinaviske Sangforening havde han fremført en Musik, som Folket let kunde tilegne sig, og den nye Musik, som han priste, havde for en stor Del noget populært ved sig. Store Modsætninger kom den Kunstner til at forene, der var et Barn a f sin Tid og havde faaet Forstaaelsen a f en svunden stor Kunst­ periode i Vuggegave — Bainis Discipel modtog Hvervet fra Vartovs Menighed. Det kunde have haft mest for sig, om hele Tillæg- Tanken var bleven skudt til Side, saa at den Samling, der blev til i Vartovs Interesse, var fremtraadt selvstæn­ dig. Men Rung skulde nu en Gang give et Tillæg til Weyses Koralbog og han skulde give en Samling af Vartovsange og de to Ting blev til et. Han udarbejdede med megen Flid sit Tillæg, indeholdende 50 Melodier, hvoraf de 30 hørte til Festsalmerne og de andre til Salmebogen til Kirke- og Husandagt. Men lians For­ ord a f April 1857 vidnede om, at han ikke var vel tilmode. I Hovedsagen gik det ud paa, at han tog Afstand fra de Salmer, han fremførte. Han sagde, at han kun stod i et tjenende Forhold til det store Fler­ tal af Melodierne og at han kun efter en fra mange