CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

131

Sider gjentagen Anmodning havde paataget sig at be­ sørge Udgivelsen. Han vilde have Samlingen betragtet som det første Tillæg til Weyses Koralbog. »Kommer der andre Melodier frem, der enten i musikalsk Hen­ seende ere renere eller som inderligere sammensmelte rned Salmernes Ord og give dem Vinger, saa de leve i Folkemunde, da ville disse finde deres Plads i et an­ det Tillæg, hvad enten det falder i min eller en anden Musikers Lod at besørge et saadant.« Men han kunde sige, hvad han vilde. Faktum var, at han stod frem med Weyses Koralbog i den ene Haand og Tillægget i den anden. Og nu kunde man spørge, hvem der var Weyse værst: den, der skaltede og valtede med Koralbogen efter Godtbeiindende eller den, der gav den et Tillæg a f Vartovsange. I »Uge­ skrift for den evangeliske Kirke i Danmark« (Nr. 30 , 3 . Ju li 1857 ) fremkom en ugunstig Kritik, hvis mindste Anke var den, at man stødte paa Melodier som »Hr. Zinclar drog over salten Hav«, »Svend Vonved« og lignende; det udtaltes, at Rung havde gjort Berggreens Salmeværk en større Tjeneste end han havde vist Grundtvigianerne, da Værkets udmærkede Sider traadte endnu stærkere frem ved Belysning af Tillægget. Der­ imod saae »Dansk Kirketidende« (Nr. 38 , 1857 ) Sagen fra en anden Side og udtalte sig med stor Varme og Anerkjendelse. Rung gik ogsaa trøstig videre og kom­ ponerede i de nærmest følgende Aar flere af sine hed­ ste Salmer. Medens Tidsbølgerne slog hen over Weyses Koral­ bog, naaede den kun til Benyttelse i Frue Kirke og Slotskirken og enkelte Steder udenfor Ivjøbenhavn; den 9*