CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

132

»ærværdige Zinck«, som Berggreen kaldte ham , holdt tappert Stand inden det nye fortrængte ham. Alligevel blev en 1137 Udgave a f Weyses Koralbog nødvendig og Rung var selvskreven til at besørge den ( 1860 ). Weyse havde henlagt et Exemplar paa Vaj senhuset med alle de Forandringer i Harmonierne, som han ønskede fore­ tagne, hvis en ny Udgave efter hans Død skulde ønskes, og saaledes ændret kom den for Lyset. Skjønt Forholdene skulde synes at stille sig mere og mere ugunstige for Udbredelsen, eftersom Tiden skred frem, blev ogsaa denne anden Udgave udsolgt og Gebauer besørgede en tredie ( 1877 ). Men hans lille Forord blev som en Grav­ tale. Han roste Koralbogen, fordi den ingen Text havde. Det gjorde den saa egnet til at benyttes til Øvelse i at notere Generalbassen med Zifre og til den modulatoriske Analyse; Konservatoriet kunde ikke undvære den i saa Henseende og derfor var en ny Udgave bleven nødven­ d ig1). Det var dog ikke nogen uværdig Slutning paa et bevæget Levnetsløb. Tillægget udkom i 1868 i an­ den Udgave, udvidet a f Rung til 153 Salmer, hvoraf 25 a f ham selv og tiere a f Barnekow, Gade, Hartmann og mange andre. Det havde tabt meget a f sit Særpræg og lever nu i fjerde Oplag som et lille Salmeværk for sig selv, bestandig med Titlen: »Tillæg til Weyses Koralbog«.

I sin store V irksomhed som Læ rer havde Gebauer sin meste Tid brugt Koralbogen paa denne Maade.