CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

MADRIGALERNE. I Februar 1857 ,« staar der i Protokollen, »konstituerede Foreningen sig igjen under de givne Forudsætninger.« Den hed nu uigjenkaldelig Cæciliaforeningen, hvilket Navn efterhaanden havde meldt sig a f sig selv, og ikke »Cæcilia«. Skjønt Protokollen holder paa, at den kun havde været opløst et Aar, hvilket ogsaa kunde være rigtigt nok, forløb der dog to Aar mellem »Cæcilias« sidste og »Cæciliaforeningens« første Koncert, der fandt Sted i Universitetets Solennitetssal den 16 . April 1857 . Paa Programmet mærkedes det strax, at »Cæcilia« var et tilbagelagt Stadium, en Prolog til et større Skuespil, der var i Vente. Navnlig saas det tydeligt, at selve Formaalet havde undergaaet en Modifikation. Koncerten deltes i to Afdelinger, a f hvilke den første bestod af »Kirkemusik«, den anden a f »Kammermusik«. Denne Nyhed behagede og Koncerten gjentoges den 6. Maj. I »Cæcilias« Tid havde Rung og H. Thomsen fungeret som Bestyrere, nu blev der dannet en af tre bestaaende foreløbig Bestyrelse, hvoraf Rung som Leder af de musikalske Anliggender var den ene, og den affattede under 1 . Decbr. 1857 Bestemmelser (Love), der be

Made with