CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

134

kræftedes ved assisterendes Underskrifter. Fo r et Kon­ tingent a f 2 Rd. aarlig aabnedes der Adgang til samt­ lige Koncerter — mindst to 0111 Aaret — for Medlemmer, der ikke deltog i Musikudøvelsen, men de havde ikke Ret til Indflydelse paa Foreningens Anliggender, der forbeholdtes de syngende. Disses Antal var nu steget til omtrent 40 . Formaalet skulde være: »at udbrede Kjendskab til den ældre italienske Musik«. Kirkemusiken var altsaa ikke længere det udeluk­ kende Formaal, men Italiens ældre Musik i Alminde­ lighed baade kirkelig og verdslig. Dog vedblev Hoved­ vægten i den nu begyndende Periode at ligge paa Kirkemusiken, hvilket det store Antal Kirkekoncerter viser, og ved de andre fulgtes det strax angivne Princip, saa at Kirkemusik, selv om den ikke udfyldte en bel Afdeling, dog hørte med. Den verdslige Musik tænktes i Begyndelsen indskrænket til »Kammermusik« med Udelukkelse a f Operamusik. Den bestod især a f Can­ zonetter og hvad der sluttede sig dertil, og a f Madri­ galer. Man hørte Canzonetter a f Alessandro Scarlatti1) Pergoleses skjønne Siciliano »Tre giorni son che Nina«, der blev et Yndlingsnummer, foredraget a f Intendant Peter Nielsen, hvis bløde og smukke Tenorstemme un­ der Krigen 48 , da han var ansat som Regnskabsfører ved fjerde Reservebataillon, havde glædet saa mangen Atten i Officerernes Kredse. Hvor nye Canzonetterne vare for Publikum, tilhørte de dog den Musik, hvori vi leve, men Madrigalerne førte ind i en fremmed Verden. x) Rung udgav C anzonetter i »Música scelta de’ antichi m aéstri Italiani, publicata dalla societå Cecilia« (Nr. 1—3).