CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

137

ved hans Hjælp vilde gaa fortræffeligt. Naar en italiensk Komponist kunde finde paa at tilegne Kongen Madri­ galer, kan man tænke sig, at de danske Komponister ikke stod tilbage og Christian IV havde Hænderne fulde af Madrigalsamlinger fra Borchgrevinck, Mogens Peder­ sen og Hans Brachrogge. I 1587 udgav Giovanni Gabrieli sin nylig afdøde Onkels, Andrea Gabrielis, efterladte Madrigaler og ud­ talte da, at Onklen gik bort paa en T id, da de musi­ kalske Aander viste sig mere levende end nogensinde og opfyldtes a f de yndefuldeste Ideer. Aandernes Liv gav sig tilkjende ved Mesterværker i Tidens Stil, men ogsaa ved Opfindelsen af Fremtidens Musik. Operaen med den recitativisk-melodiske Enkeltsang bebudede sig og forkyndte en Kamp paa L iv og Død mod den uden fremherskende Melodi flerstemmige Sang, mod Kirke- og Madrigalmusikens kontrapunkti­ ske Væsen. Dog nærmest mod Madrigalerne, tbi Kir­ ken vedkom ikke Operaen, men desto mere Madrigal­ erne, der, ikke tilfredse med at fremtræde efter deres Natur som lyriske Smaadigte, havde bemægtiget sig Scenen og udgjorde det 16 . Aarhundredes Theatermusik. Komedierne, der i Italien mylrede frem, ledsagedes al­ tid af Intermedier, i Beglen musikalske. Man be­ gyndte med at synge Madrigaler, anvendte paa den for dem naturlige Maade som Korsange, gjærne til Amors Pris. I Macchiavellis lystige og morsomme, men lidet anstændige Komedie »Mandragola« forekomme de nydeligste Korsange (Madrigaler) som Intermedier, der synes at ville bilde Publikum ind, at det hele i Grunden er meget højtideligt og alvorligt. Men med