CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

holde Kapellet paa en vis Højde. En beslægtet Aand, Præst og Domkapelmester Proske fra Regensburg, glæ­ dede sig højlig ved at se ham dirigere i Peterskirken, hvor Sangerne samledes om den a f en Fakkel oplyste mægtige Nodebog, som de alle læste i. »Musikens Dybde fandt i Baini et Udtryk, der maatte virke ind paa Sangernes Foredrag; som Cherubernes Fyrste stod han der; naar han foldede og løftede Hænderne med Udtryk a f den dybeste Andagt, var det, som om han stod med sit Kor for den højestes T rone«x). E t a f ham i 1821 komponeret Miserere blev efter Pavens Befaling et fast Nummer i Passionsugen og opførtes Langfredag istedetfor Allegris. Baini, der var meget tolerant overfor Protestanterne, stod i nøje Forbindelse med den højtansete lærde, preus­ sisk Ministerresident ved den pavelige Stol, Bunsen, hvis Studier og Forarbejder til en ny Liturgi førte ham til Palestrina. I Beundring a f denne Mester kappedes han med selve Baini. Ved Hjælp a f denne opnaaede lan, at et Udvalg a f de pavelige Sangere udførte Pale- strmamusik i hans Hjem en Gang om Ugen i Vinter- maanederne, hvilket tog sin Begyndelse omtrent 1820 og varede ved i en længere Aarrække. Den første a f disse Koncerter fandt dog ikke Sted hos Bunsen selv, men hos hans Ven, den danskfødte Historiker Niebuhr, som gav en stor Fest og gik ind paa Bunsens Forslag om at underholde den brogede Forsamling med Musik å la Sixtina2). Det gjaldt om at finde de mest »popu­

2 i ' M*itenleiter: Musikgeschichte der Stadt Regensburg. 1866. ) F r. A ip p o id : C. C. J . B unsen . I. 1868.