CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

143

Giovanelli, der fulgte Palestrina efter som pavelig Sanger og Kapelmester ved Peterskirken, en af den romerske Skoles første Mestre, nyder den udmærkede Gunst at staa med flere Madrigaler i Foreningens Reper­ toire end nogen anden, 6 i Tallet, og ovenikjøbet liøre enkelte a f dem til de hyppigst givne, saaledes: »Ralle- grarmi« og »Mi sfidate guerriera«. Især den første, der er ganske fortræffelig, har lige været paa Nippet til at blive Nummer et. I Kjøbenhavn har Giovanelli over- straalet sin samtidige, den ovenfor nævnte Luca di Marenzio, den yndigst syngende Svane kaldet, der egentlig er at betragte som Madrigalisternes Konge. Han var vel nærmest Madrigalkomponist og intet an­ det, Giovanelli derimod tillige Kirkekomponist, men det er ved sine Madrigaler, at denne er naaet til Nu­ tiden. Alle Madrigaler kom til at gruppere sig om et eneste, det, der, som en Vise betegnende sagde, »blev som første Stikling sat«: »Sola soletta«. Navnet kom til at passe godt. Det stod ene, ganske ene, da Rung, før nogen tænkte paa Madrigaler, udgav det og det staar ene, ganske ene som Foreningens absolute Ynd- lingsmadrigal. Det er givet 20 Gange eller mere. »Ralle- grarmi« var længe en farlig Medbejler. Havde Tournéen i Jy lland ikke været, hvor »Sola soletta« blev taget med, men ikke »Rallegrarmi«, vilde Forskjellen mellem Opførelsernes Antal dog ikke have været nævneværdig, men alligevel kan »Sola soletta« gjøre Fordring paa at tilkjendes Prisen.