CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

144

»Sola soletta io me ne vo can­ tando, Ed ho via il core piü freddo che ghiaccio, E vo d’am or spreggiando ogni suo laccio.«

»Ensom, alene her jeg gaar og synger, Og h a r et H jerte m ere koldt end Isen, Der dybt foragter Amors Garn og S lynger1)«.

Saa kort og saa skjøn, at sige, naar Musiken kom­ mer til. I et Nu forløber denne gratiøse Forsikring 0111 en Kulde, som man ingenlunde tror paa. Den en­ somme Dame øver en List, velbekjendt i Madrigalernes Verden, og som Holberg særlig anbefalede det smukke Kjøn: at dølge Flammen under Isen. Damen har faaet flere Tilbedere end hun maaske skjøtter om og med hendes. Ensomhed maa det være ude. Hvem var den talentfulde Kunstner, som ved en Sang paa knap et Minut vinder en saadan Succes efter 300 Aars Fo r­ løb? Man veed ikke mere om Girolamo Conversi da Correggio end Navnet og hvad der ellers kan læses ud al Titelblad og 4 ilegnelse paa hans faa trykte Værker. Har han Fødeby tilfælles med den store Maler, synes han dog navnlig at have været knyttet til Neapel. Han debuterede 1572 med »Il primo libro de Canzoni alla Napolitana a cinque voci«, der udkom i Venedig og tryktes igjen i en Række nye Oplag. Blandt disse neapolitanske Canzoner er »Sola soletta« og en anden a f hans meget yndede Sange »Io vo gridando«. En første Bog af 6-stemrnige Madrigaler ( 1584 ), der aaben- bart ikke gjorde samme Lykke som de 5 -stemmige, til- b Ved D igterinden Sille Beyer, der i flere Aar — for Program ­ m ernes Skyld besørgede de m etriske O versæ ttelser af Madri­ galerne og andre Vers, ogsaa af latinske Texter.