CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

150

skedigedes med Pension 1). Det var dog kun indenfor Theatrets Kreds, at han svigtedes. A f dygtige Elever havde han bestandig ikke faa og han kom til at pro­ ducere nogle a f dem paa en anden Scene. Sidst i Halvtredserne havde Medlemmer a f den davæ­ rende Officers-Sangforening, hvor man opførte »Agander, Pagander og Vinberg« og andre Nummere i Kostume, faaet Lyst til at give mindre Syngespil. Premierlieutenant W. Holst, der besad en god Basstemme, som ikke saa lidt skal have mindet om Schrams, var Medlem af Cæciliaforeningen og E lev af Rung. Han tog sig af Sagen og henvendte sig til Rung, der indvilligede i at lede alt det musikalske lige til at dirigere og skaffe den fornødne kvindelige Assistance ved flere a f sine bedste Elever. Syngespillene skulde vælges blandt ældre franske og opføres med mindre Komedier. Den første Forestilling i Kasino i Marts 1859 , »Audiensen« a f Hertz og Isouards Syngespil »Michel Angelo«, gjorde megen Lykke og blev gjentagen. Forestillingerne fort­ sattes i Saisonerne 1859—61 paa Hoftlieatret, stadig under Tilstrømning a f Publikum og stort Bifald. Blandt de rollehavende udmærkede sig foruden Holst davæ­ rende Premierlieutenant ved Husarerne (nu Ritmester) Irgens-Bergh, der viste sig i Besiddelse a f en stor og *) Overskou: Den danske Skueplads VII p. 42—46. Det var da­ værende Indenrigsm inister Krieger, som afgjørende støttede Rung. I E iklæ ring af 15. Ju n i 1859 (Rigsark.) udtalte Kapelm ester Glæser, at baade Rung og Helsted stod tilbage for Siboni, da ingen af dem besad det efter hans Mening vigtige F o rtrin som Syngelærer: at kunne undervise ved eget Sangforedrag. Man ser altsaa heraf, at Rung var ophørt med at synge, skjønt han havde gjort saa meget for at blive Sanger.