CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

9

lære« Ting og efter Bunsens Samraad med Baini valg­ tes følgende: Palestrinas »Missa papæ Marcelli«, Pitonis udmærkede »Dies iræ«, der hyppig blev givet i Ka­ pellet, og Palestrinas »Tu es Petrus«, der blev sunget første Paaskedag i Peterskirken og ved Pavekroningerne. Da den preussiske Konge Frederik Vilhelm III i 1822 kom til Bom, overværede han hos Kardinal Consalvi en Koncert a f de pavelige Sangere, hvorved blandt andet Palestrinas »Stabat mater« blev givet, som hen­ rev Kongen, og det var vistnok kun faa Aar efter, at at det opførtes i Zelters Sangakademi i Berlin. Den indsigtsfulde Simon Mayr, Bossinis Forgænger, stu­ derede det en hel Vinteraften i Bom og erklærede, at hvis denne Maade at modulere paa blev bekjendt og anvendtes i Operaen, vilde den græske Musik i Hen­ seende til dens vidunderlige Virkninger ikke længer have noget forud for den nyere. I en senere Tid har Bichard Wagner bragt Værket sin Hyldest ved at ud­ give det med tilføjet Nuancering. I sit Hjem gav Baini Koncert med de pavelige Sangere for de unge preussiske Prinser og modtog da Kunstmedaillen i Guld. Romerne kaldte ham den preussiske Paves Kardinal. I 1828 udkom Bainis store Værk om Palestrina. Det var hans inderlige Ønske, at Kompositionerne, som han nu besad og havde ordnet, ogsaa kunde udkomme. Bunsen arbejdede paa at skaffe Penge til en samlet Udgave og arrangerede i Palazzo Caffarelli 3 Koncerter af de pavelige Sangere med Palestrinamusik. De mange fremmede hjalp betydelig til at fylde Salen, men det lykkedes ikke at vinde solide Proselyter; til en Sub­ skription paa Udgaven vare kun de færreste tilbøjelige.