CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

153

Hver Gang G lucks »Ifigenia i Aulis« kommer frem efter nogen H vile, lever P iccinnis Navn op med det samme, thi G luck-Piccinni-Striden, der betyder to for- skjellige P rincipers Kam p, knytter sig til Glucks franske Tid, der tog sin Begyndelse med »Ifigenia i Aulis«. Gluck, der længe v a r at betragte som ren Italiener, blev med »Orfeus« og »Alceste« en mod den italienske Kunsts Ud­ artning protesterende Italiener, med »Ifigenia i Aulis« fransk Komponist, hvis Musik hvilede paa en fra den italienske fo rsk jellig Grundanskuelse. Da Piccinni og Gluck forlængst vare borte, levede den Musik, hver især havde repræ senteret, vedblivende et frodigt Liv. I K jøbenhavn v a r det i F yrrern e Piccinni-Musiken, der afgjort havde Overtaget, i Halvtredserne og senere Gluck- Musiken. Sku lde Striden have været ført 0111 igjen, kunde der ingen T v iv l have været 0111 Rollefordelingen mellem Musik- og Cæciliaforeningen. Gade va r ligesaa afgjort G luck som Rung Piccinni. Han viste sig ogsaa som god P iccinn ist i sin Forening og gav et Brud­ stykke a f P iccinn is for den franske Opera skrevne »Ifigenia paa Tauris« (13. April 1864). Ifigenia blev efter hans eget V idnesbyrd sunget med varm t og be- aandet Fo red rag a f Frøken Rømer (Fru Sanne).1) En G luck-Renaissance v a r i fuld Gang. Richard Wagner havde forlængst indledet den i Dresden ved Opførelser a f »Armida« og »Ifigenia i Aulis« (1847), x) I en A ttest for Frøken Rømer af 18. Juni 1864 fremhævede Rung hendes store og klangfulde Stemme og at hun i Foreningen havde udført de m est storstilede Kompositioner, fremfor alle Ifigenia, ogsaa »Stradellas« K irkearie og Recitativ og Arie af Galuppi, som uden hende ikke havde k unnet opføres.