CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

161

Det v a r ikke den første Mystifikation i Foreningen og det b lev ikke den sidste. Rung havde Forkjærlig- hed for Anonym itet. Da hans latinske Motet i Fyrrerne opførtes i Musikforeningen, stod der paa Programmet: »ubekjendt F o rfa tter« *), og hans Opera »Stella« blev given uden at han s Navn som Komponist anførtes paa P la ­ katen. I Cæciliaforeningen debuterede han som anonym med Petrarcas Sonnet »Ite rime dolenti« for Alt (1857), udført a f F røken Drechsel, og Publikum , der saae Son- netten staa blandt lutter Nummere a f gammel-italien- ske Komponister, troede fuldt og fast, at den var fra deres T id og et ualm indelig stærkt B ifald brød ud, som dog ogsaa gjaldt Sangerinden. Da Anonymiteten her aabenbart havde bidraget til at forhøje Virkningen, var det en Spore mere for Rung til at blive ved. Kvartetten »Nessun maggior dolore« (Fru Schrøder, F ru W inther, Jo h an Lange, Ferd. Larsen) og Altsoloen »Ora com incian le dolenti note« (Fru Winther), begge af Dantes D ivina commedia, stod i Kirkemusikafdelingen (1857) mellem Felice Anerio og Palestrina. Atter troede man, at det v a r antike Sager og om Kvartetten sagde »Dagbladet«, at den v a r det Nummer, »der i al Fald laa vo r Forestillingskreds nærmest«. Det største Ano­ nym itetsheld havde Rung dog med sin Aria di chiesa (Fru B. Hansen, 1859). »Flyveposten« sagde: »denne Komposition , der frembragte en overordentlig V irk­ ning, kan her fremhæves som et Exempel paa den store og simple Stil, der udmærker saa mange a f den ældre italienske Skoles mærkværdige Frembringelser.«

*) Programm et i Musikforeningens Protokol.

11