CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

10

Baini vilde dog have været fuldt trøstet, hvis han havde kunnet forudse, at Aarhundredet vilde bringe den store samlede Udgave i 34 Bind, der er udkommen hos Breitkopf & Hårtel. I Biografien havde B a in i, hvis Beundring for Palestrinas Musik endog strakte sig til I avseine, draget det Slør til Side, der havde hvilet °ve i Mesteren og hans Værker. Man kom ham og dem nærmere og maatte lytte til hans Ord: »Kirkemu- siken vende tilbage til sin oprindelige Pligt; den ad­ lyde som den skal, og foragte de verdslige Melodier, den overlade Theatret sine Militærorkestre, den lade sig nøje med det, der bevarer Hjertet rent og styrker Gudsfrygten og den vil aldrig komme til at beklage sig over de bitre Bebrejdelser for dens Forfald. Den vil da gjenvinde den Fuldkommenhed, som den naaede, da Palestrinas Genius henviste til den menneskelige Stemmes harmoniske Klange som Maalet for det i Sandhed skjønne og ophøjede«1). Med god Grund udstødte Baini saa høje Veraab over Kirkemusiken. Dens Løsrivelse fra Palestrina- stilen, da dennes Tid var omme, kunde i og for sig ikke beklages, thi en Række a f herlige Værker frem­ stod, a f hvilke Pergoleses »Stabat mater« indledede en ny Epoke. Verdis »Reqviem« er vel at betragte som Slutstenen. Men i det store Hele sank Kirkemusiken dybere og dybere, den blev til en paa Bravur og Larm beregnet Theatermusik. En grænseløs Musiktrang led­ sagedes a f den sletteste Smag og Landboerne gav To-

x) B a in i’s P ale strin a i ty s k B earb ejd else ved F. S. K an d ler. Udg. a f K iesew etter. 1834.