CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

165

lige Kompositioner a f ham ind i Repertoiret. Endog den specielle Vartovsang skjænkede han ved en enkelt Salme en venlig Tanke, thi dertil kan man vistnok regne »Amen raabe hver en Tunge«. Det er en ældre, absolut profan M elodi, udsat a f Rung. Den fik en glimrende Modtagelse og b lev given flere Gange. I 1858 jublede »Fædrelandet«, i 1859 »Berlingske« over den. Det hed, at det v a r en a f de smukkeste Salmer, man havde hørt, at den v a r bleven Menighedernes Yndlings­ sang i V o r F relsers og Helliggejstes K irke og at den burde indføres overalt. B landt Rungs kirkelige Kompo­ sitioner udmæ rkede den gratiøst-vemodige »K irkens Trøst« og »K irkeklokken« sig, som kirkehistorisk Sang »Hans Tausen«. De danne sammen med Modersmaalet og de toskanske F o lk e viser en Pragtbuket og staa Romancen nær. A f sit uudtømmelige Rom ance-Forraad tog Rung snart en, snart en anden, oftere a f de mest bekjendte. Det lød igjennem d em : »Jeg tror, der er skjønnest i Danmark.« Den 14. Maj 1866 b lev der givet flere Romancer og Sange a f Rung. E fter at hans Elev, P. Frederiksen, nu Kantor, der kom til at gjøre Foreningen mangen god Tjeneste, for første Gang havde ladet sin kraftige Bas høre, kom der endnu en Debut. »Den unge Korist ved det kongelige Theater«, Niels Ju e l Simonsen, ogsaa Rungs E le v, sang »Læg Dig kun ned« og Stemmen øvede stra x , skjøn t endnu meget lidet udviklet, sin Tryllemagt. Dog i endnu højere Grad ved Koncerten 14. Marts 1867, da han sang Rungs med saa fin og let en Haand tegnede »Hjemve«. Publikum , der under den forløbne Del a f Koncerten havde siddet stille, brød