CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

166

pludseligt ud i lydeligt B ifald . E fter Krigen 1864 v a r han s Undervisn ing hos Rung begyndt og han s Debut paa Theatret som Hans Heiling fandt Sted den 4. No­ vem ber 1868. Han hørte ligesom F ru R iise til de E lever, der bestandig b lev Rung tro. Dennes eneste Datter, F rø k en Sophie Rung, debuterede i Foren ingen Aaret efter Simonsen i Rungs anonym e »C rucifixus«, skrevet for hende og F ru R iise , 10 . Maj 18 6 7 , og paa det kongelige Theater som Agathe i »Jægerbruden« den 8 . December 1869. Fad eren havde uddannet hende som Sangerinde og i en yngre Slægt b lev det hendes lykkelige Lod at vidne højt for hans store Dygtighed som Sanglæ rer dels ved sine Sangpfæ stationer og dels ved sin efter en stor M aalestok givne Sangundervisn ing. Som Koncertsangerinde h ar hun virket i stort Omfang og forenet Cæcilia- og Musikforeningen, ja endog paa den Maade, at Gade lod hende synge Cæcilia-Nummere, aabenbart for at benytte den gode Lejlighed til at høre dem foredragne p aa rette Maade. Hun sang Lottis for­ træffelige »Pur dicesti« og en Arie a f Paisiello gjen- tagne Gange. Hendes A lsidighed kom Operaen til Gode. Hun har ald rig sunget bedre end som Agathe og Anna i »Hans Heiling« og hun overraskede Gang efter Gang i saa vidtforskjellige Roller som Aase i »Drot og Marsk«, Gemmy i »W ilhelm Tell«, Leonora i »Trubaduren« og Senta i »Den flyvende Hollænder«. Ved sin Debut rørte hun den gam le Berggreens Hjerte. S alm evæ rk og Koralbog forsvand t for ham tilligemed enhver T ank e om fordum s Tvistighed med Faderen og han tilsk rev denne et B rev, hvo ri han udtrykte sin

I