CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

174

sendtes til det m usikelskende Pub likum med den al­ vorlige K lavsu l, at man ikke mere vilde kunne faa en­ kelte B illetter til Koncerterne. Pub likum viste sig ligesaa lyd igt overfor denne Appel som Fo ren ingen s Sangere det foregaaende Aar. Medlemsantallet steg strax til 345. I 1868 v a r m an kommen saa vidt, at der tilstodes Rung 200 Rd. aarlig i D irigen thono rar, saafrem t Kassebe­ holdningen v a r 350 Rd. eller derover. Han havde sin Nød med at formulere »Formaalet«, der atter i 1864 ændredes til »at udbrede K jend skab til k lassisk Musik med særligt Hensyn til den ældre itali­ enske K irkem usik.« Hvordan det saa lød, gik Italien og dets K irkem u sik som den røde T ra a d gjennem det hele. Den 12 . April 1865 gav Fo ren ingen en Passion s­ koncert i F ru e K irke. Det v a r 23 A ar efter hin store Passion skoncert med de mange Misererer. Nu undre­ des m an o ver, at der slet intet M iserere fandtes paa Programm et. Dog v a r Koncerten egentlig endnu strængere i Stilen, helt rom ersk og sixtinsk. B elysn ingen var dæmpet å la Sixtina og der opførtes kun Væ rker af Palestrina, V ittoria og A llegri, alt a cappella. Men der v a r noget nyt a f stor Interesse. De fire Numm ere af P alestrina og V ittoria indlededes hvert med et Orgel­ foredrag, Fan ta sier over Motiver a f den Komposition, som forestod. I. P. E . Hartm ann v a r Orgelspilleren. N avn lig fremhævedes hans Indledning til »Stabat mater«. Stod m an saaledes her paa rom ersk Grund, fastholdt Rung i hele Foren ingens kirkelige V irk som hed det P rincip, han strax ved Passion skoncerten 184 2 havde an tydet: med Rom som Udgangs- og M idtpunkt at følge den italienske (katholske) K irkem u sik i dens videre