CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

179

synge sin Stemme fra Bladet, medens Broderen og Søsteren havde lært deres i Forvejen. Der va r nu god B rug for de sm ukke Børnesange, som Faderen mange A ar tidligere havde komponeret og til hvilke han føjede flere. Han v a r en Børneven og ledede i sin frem rykkede A lder Sangundervisningen i Frøken Zaliles S k o le 1). Da Sang og Spil va r hans egne Børns Lyst og bedste Fornøjelse, fandt han her en ny V irk­ somhed; han sluttede sig til dem, musicerede med dem og komponerede for dem. Naar han kom ind om Aftenen fra sit Arbejde og sagde »saa, nu lukker vi Bu tiken ,« gik det løs. Undertiden tog han sin Guitar og fantaserede. Det, mente de andre, va r dog det allerbedste. Uforlignelige skulle hans Improvisa­ tioner, der altid faldt i det alvorlige og drømmende, have været. Hans overlegne Tekn ik, der tillod ham de største Vanskeligheder, bevirkede, at alt, hvad han spillede, havde den herligste Klang. Hans Yndlings­ stykke v a r den Tho rvald sen ske Saltarello. Ofte har hans T an k e vendt sig til Syden, oftere til den lyttende Børneflok. F red erik bragte Faderhjertet til at banke stærkere. Ved Børnekoncerterne i Hjemmet fordeltes Stem­ merne saa led es, at Sophie sang Sopran, Frederik Alt og Georg B as. De instrumentale Ydelser vare dog de mest fremtrædende. Den 6. November 1863 fuldendte Faderen en Sam ling a f »40 Duetter for Violin og Klaver, komponerede for Sophie og Frederik«. Sophie,

*) Fra Maj 1861 til Maj 1862 og atter fra Maj 1864 til Decbr. 1871. 12*