CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

12

kirken. Uden at man ret vidste a f det var Bach kommen i Dagslyset. I 1819 stiftede Schelble i F rank ­ lin t a. M. en Cæciliaforening, hvor Bach dyrkedes; paa samme T id blev han dragen frem a f en lignende Forening i Heidelberg, for hvilken den juridiske Pro­ fessor Tliibaut randede. I Efteraaret 1820 opholdt Spohr sig nogen Tid i Heidelberg, hvor han fandt den bedste Lejlighed til at udfylde betydelige Huller i sine Studier. Skjønt han havde været i Rom og hørt Misereret, kjendte han iøvrigt næsten intet til den ældre italienske Kirkemusik. A f denne ejede Tliibaut meget, da han havde vidst at skaffe sig Afskrifter, og han samlede sig efterhaanden et stort musikalsk Bibliothek, hvoraf hans Sangforening nød godt. Spohr besøgte Thibaut og efter adskillige Vanskeligheder lykkedes det ham at faa Tilladelse til at gjøre sig bekjendt med Samlingen, men han maatte ikke paa nogen Maade tage Værker hjem med sig. Det var ham navnlig om den ældre italienske K irke­ musik at gjøre. Nu studerede han den hos Thibaut og dens »simpel grandiose Stil« gjorde meget Indtryk paa ham. Han yndede at forsøge sig i forskjellige Retninger, ja vovede sig i Wien, hvor Valsen klingede alle Stedei, endog til at skrive en Vals. Det er dog troligt, at Palestrinastilen har ligget bedre for ham. Han kunde naturligvis ikke modstaa og skrev strax en lOstemmig Messe a cappella (op. 54), der blot synes at have halt den Fejl, at den ved sine rige Modulationer vai langt svæiere at udføre end selve Mønstrene. I Leipzig eildæiede man, at den slet ikke var til at ud­ føre, i Berlin gav man dog med Held et Brudstykke,