CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

184 1866 « gjaldt F ru Heiberg, til hvem Fam ilien kom og i hvis Villa i Rosenvænget den blev udført (Viola d’amore, Piano og Canto solo)1). Hjemmets Musik brød ud a f sit Skjul. Rung gav den 31 . Janu a r 1866 en musikalsk Soirée, der var en formelig Viola d’amore-Aften med ikke færre end 6 af ham komponerede Stykker, hvori dette Instrument accompagnerede eller anvendtes solomæssigt. Frederik Rung, l l 1/2 Aar gammel, traadte for første Gang frem for Publikum. For hans Skyld var det vistnok, at Faderen gav Koncerten. Viola d’amore skulde være hans Talsmand og han forstod at lade den tale for sig. Hvorledes den ungdommelige Kunstner saae ud i hine Dage, viser det medfølgende Rillede: den unge Viola- d’amore-Spiller. I nogle af Nummerne understøttedes han a f en anden ung Dyrker a f dette Instrument, Georg B ricka, hvis Fam ilie omgikkes Rungs. Heller ikke Guitaren var glemt ved denne Soirée, og her traadte Georg Rung frem. Han fungerede ikke længe efter ved Gioacchino-Opførelser paa det kgl. Theater, idet han udførte Guitarpartiet i Stykket. Den 4 . Oktober b Texten lyder: »Den dejlige Somm er er svunden, S nart Bladene falde i Lunden,

Og hver en Sangens Fugl Nu søger gjæ stfrit Skjul.

Hvor skulde et bedre de finde End h er i det yndige Hjem, Hvor G ratier og Musers Veninde Har Sommerens Pragt try lle t frem. Se derfor paa Tonernes Vinge Vi store og sm aa nu bringe, Frue, en Hilsen til Dem.«