CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

187 1866 debuterede Frederik Rung ved Theatret. Han spillede Guitar bag Scenen til nogle Recitationer, som Vilh. Wiehe udførte i Figaros Rolle i Lystspillet »Bar- beren i Sevilla«. Cæciliaforeningen kunde umulig blive upaavirket af al denne Instrumentalmusik, i det mindste ikke af Viola d’amore, der debuterede ved og samtidig med Frederik Rung i Roskilde Domkirke 8. Ju li 1866 , accompagnerende de hellig tre Kongers Sang. Senere benyttedes den ved en Serenade af Conradi og Chan­ son de troubadour, ja i en af Rung komponeret Trio sammen med Bratsch og P iano 1). Han gjorde en lille Vending mod det instrumentale og komponerede og opførte tillige en femstemmig Andante for Stryge­ instrumenter. Soloviolinspil havde ikke været sjældent i Foreningen. Allerede 1858 udførtes saaledes Corellis Sarabande e Giga m. m. for Violin af Kaptajn, nu Slotsforvalter Jastrau . Italiens Betydning som Violinens Land blev ikke overset. Nu hørtes ogsaa Orazio Vecchis Saltarello for Strygeinstrumenter og man fik en histo­ risk Klaveraften, vistnok nærmest foranlediget ved, at Anton Rée, der spillede, var bleven Lærer for Frederik Rung. Da han debuterede i Foreningen, var han allerede Medlem og det var gaaet saa formfuldt til som muligt. Faderen udfærdigede den 7 . Oktober 1865 et Optagel­ sesbrev efter alle Regler til ham. Men heller ikke da var han ny i Foreningen. Han overværede Prøverne

2) Den anvendtes ogsaa af Rung til en Sang i Skuespillet »Marie Antoinette« (1868).