CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

188 lige fra sit 5 te Aar; Forældrene boede den Gang ved Frederiksholms Kanal i samme Gaard, hvor Prøverne holdtes, saa han havde kun faa Skridt til Lokalet. Det var ikke Faderens Mening ved at optage ham højtideligt som Medlem, at det skulde være lutter Hon­ nør og det varede ikke længe inden han gjorde Gavn. Faderen saae sit Snit under en Upasselighed i 1867 til at beordre ham til at lede en Prøve. Han var heller ikke ganske rask og blev puttet i en Droske. Med bankende Hjerte kjørte han til Vajsenhuset og, lystrende det faderlige Kommandoord, indøvede han med de syngende det 8-stemmige Kor a f Andrea Gabrieli: »Sent’ un rumor«. Han accompagnerede nu hyppigt ved Prøverne under Faderens Ledelse1). Som Følge a f at han meget tidlig i Barndomsalde­ ren havde gjennemgaaet to farlige Sygdomme var han svag a f Helbred og fik i de fleste Aar Hjemmeunder- visning, om han end en Tid gik i Mariboes og Frisch og Kjærs Skole. A f Faderen lærte han grundig Musi- kens Theori. F ra han var ganske lille hørte han i Hjemmet »Don Juan« og »Figaros Bryllup« foredrage af Theatersangere og disse Operaer gjorde et dybt og uudsletteligt Indtryk paa ham. Da Musikkonservatoriet oprettedes, indsaa Faderen , at det vilde være til stør­ ste Gavn for ham at komme derind, ogsaa for at und- gaa Ensidighed, og han lod ikke det kjølige og formelle Forhold, hvori han stod til Konservatoriets Hovedleder, Gade, være nogen Hindring. Gade modtog den I2V2- x) Som accompagnerende ved Prøverne k unne nævnes: Frøknerne V. Østerberg, H anne Bang, Nanna Hvid, Annie B eckw ith-Lohm eyer (Fru Nielsen).