CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

1 9 1

Forholdet til Gade havde vistnok trykket Rung, som næppe selv var uden Del deri, men Isen blev bi udt, da han overgav Sønnen til Gades Ledelse. En personlig Tilnærmelse fandt dog først Sted, da Gade, som tleie Aar før han opførte Bachs Matthæuspassion var beskæftiget med Forberedelser dertil, besøgte Rung for at anmode ham om Cæciliaforeningens Medvirk­ ning, der beredvillig indrømmedes. Samtalen faldt saaledes ud, at den gode Forstaaelse var fuldt gjen- oprettet og med Glæde fortalte Rung sin Familie 0111 Besøget. Efter dennes Død besøgte Gade Fru Rung og sagde: »nu er jeg Frederiks musikalske Formyn­ der.« Han raadede denne til, at han i den store Sorg skulde give sig til at ordne Faderens musikalske Sam- ling, hvilket skete. En fuldstændig, nummereret Kata­ log udarbejdedes, der er bleven en uvurderlig Vejleder i »H. og Fr. Rungs Musikarkiv«, som omfatter henved 2400 Bind. Cæciliaforeningen havde imidlertid mistet sin Stifter og Fører. Tronarvingen var der, det var en given Sag. Man vidste, at han lovede meget, at han saa at sige var opvoxet i Foreningen og havde indaandet dens Luft fra tidlig Tid. Det var et af de sjældne Tilfælde, hvor Fødselsret forenes med kunstnerisk Adkomst. Om denne ikke endnu kunde være ret konstateret, var der ikke det svageste Tegn til, at nogen anden tænkte sig som Prætendent eller at nogen anden udpegedes. Cæcilia­ foreningen stod og faldt i den almindelige Bevidsthed med Navnet Rung. Dette laa fornemlig i, at Foreningens Hovedrepertoire ikke blot krævede et ganske særegent Studium, men et dybt Sympathiforhold hos Dirigenten.