CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

13

og endelig naaede han at iaa den godt udiørt i sin egen Cæciliaforening. Denne stiftede han i Marts 1822 i Kassel »efter de fleste større Byers Exempel« og den blomstrede ved hans Talent og store Interesse foi Sagen. Den hellige Cæcilias Navnedag blev aarlig fejret ved en stor Koncert. Salen var smykket med hendes legemsstore Billede og i Lighed med de gamle Sange til hendes Pris blev der sunget en af Spohr komponeret »Hymne til den hellige Cæcilia«. Ogsaa Hauptmann skrev en saadan Hymne, der vexlede med Spohrs ved den aarlige Fest. Ses hen til den første Aftens Program, kan det dog ikke siges, at Spohrs For- maal var at hylde de meget gamle eller italienske Mestre. Han gav Mozarts Ave verum , Haydnske Takkesange, Mozarts første Messe og et Salve regina af Hauptmann1). Mozart var hans Ideal og det er derfor natuiligt, at Foreningen først og fremmest tænkte paa ham. I 1825 udgav Tliibaut en lille Bog »Ueber Reinheit der Tonkunst«. Som Sindbillede paa Renheden kunde ingen bedre tjene end Palestrina, denne »Engel blandt Komponisterne«, som Tliibaut sagde, og hans Poitiæt stod foran i Bogen. Den havde Cæciliaforeningerne for Øje som Arnesteder for den ædle gamle Musik. Men Tliibaut vilde ikke indskrænke dem til Kirkemusiken a cappella. Ingen enkelt Retning eller Stil burde herske, heller ikke nogen enkelt Tid. »Lad os sige med Hasse, den himmelske Lotti og med Sebastian Bach: den hel­ lige Caldara«. Men Tliibaut maatte indrømme, at lige- saa let det var at sige, hvad der skulde synges, ligesaa

1 L. S p o h r: Selbstbiograph ie.