CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

21

Grunden til de Kundskaber og den Dannelse, han i ikke ringe Maal kom til at besidde. Hans Lyst var Guitarspil, som han, vejledet a f en Lærer ved Navn Degen, drev til Virtuositet. Guitaren egnede sig for den, der skulde spille i liggende Stilling, den var i højeste Mode baade til Accompagnement og til Virtuosforedrag. Det trubadurmæssige i lians Kunstnernatur drog ham til dette sydlandske Instrument. Den, der havde set ham med Guitaren, fastholdt gjærne hans Billede saa- ledes; smuk var han og Guitaren klædte ham, den blev ligesom hans Attribut. Han glemte ikke senere lien, hvor det lod sig gjøre, at forsyne sine Sange med Guitaraccompagnement, og Guitaren blev, just da han havde forladt Sygestuen, den magiske Nøgle, der aab- nede ham Adgang til Kapellet. Hvad skulde han blive til? Musiker vilde han være, men hvorledes skulde han hurtigst muligt bane sig en Vej? Han var nu tyve Aar og maatte se at sørge for sig selv. Som Medlem af det kongelige Kapel vilde han være i Havn, men her kunde Guitaren ikke nytte ham noget, kun den længe forsømte Violin. Vejen gik over Forskolen til Kapellet, den kongelige Violinskole, hvis Lærer Musikdirektøren (Kapelmesteren), Professor Claus Schall, var. Eleverne øvede sig her i flere Aar før de kom til at spille i Kapellet for ingen Ting og begyndte i en yngre Alder. Holger Paulli, født 22 Februar 1810 , blev ansat i Skolen 1822 . I 1824 assisterede han ved Prøverne paa Syngeskolen og i 1827 var han naaet saa vidt, at han spillede med i Orkestret, dog endnu uden Ansættelse og Gage. Rung vilde imidlertid i Violinskolen og maa have henvendt sig til Schall, der har rystet