CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

22

paa Hovedet, fortalt om de slette Udsigter og navnlig meddelt, at den, der vilde ind, maatte medbringe Pas fra en endnu mægtigere Mand, som raadede for det hele, baade Violinskole og Ivapel, selve Kapelchefen. Denne Stilling var fuldkommen uafhængig a f Theatret, og hver a f disse Stormagter vilde hævde sin Uaf­ hængighed, hvorfor de laa i uafladelig Krig med hinanden, skjønt fælles Interesse burde have forenet dem. Overhofmarskallen var ordentligvis tillige Kapel- chef, og Adam Wilhelm Hauch, en intelligent, viden­ skabelig uddannet Mand, navnlig som Fy siker og Ke­ m iker, Frederik VI.s Yndling, en fuldendt Hofmand med et vist militært Tilsn it, indtog disse Stillinger fra 1794 1). Det var en human, dygtig og tjenstivrig Hersker, hvis faste Administration det for en ikke ringe Del skyldtes, hvad han ogsaa selv mente, at Kapellet havde hævet sig til Rang med de første i Europa. Han vidste, hvad han vilde og taalte ingen Insubordination. Ve den, der traadte hans Værdighed for næ r! End ikke i rent musikalske Sager gav han Kjøb, skjønt han naturligvis i Reglen indhentede Kapel- og Koncertmesterens Erklæ ­ ring. I Embeds Medfør forstod han sig paa Musik. »Jeg og kyndige Musici ere enige om«, sagde han. I Virkeligheden tog han sjælden fejl og hvad enten han var musikalsk eller ikke, saa interesserede han sig le­ vende for Kunsten og forstod at vurdere Musikerne, som han paa sin lange Embedsbane havde haft rig Lejlighed til at studere paa Retten og Vrangen. Hans Gunst gjaldt det nu om at vinde. Rungs ældste Broder b Det laa langt tilbage, men to Gange havde lian tillige været Theaterchef. Da var der Fred mellem Theater- og Kapelchefen.