CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

23

kjendte Digterinden Ju liane Marie Jessen , som intro­ ducerede ham hos Haucli; Slaget blev vundet, Guitaren bragte Sejren hjem. Hauch konfererede med Scliall og der er et, om end svagt Indicium for, at Rung kom paa Violinskolen. I al Fald spillede han for Scliall, som hurtigt mærkede, at der var store Ævner til Stede, men at Violinvejen ikke passede. Fornyede Konferencer med Hauch førte til, at Schall anbefalede Rung til at blive Kontrabassist. Rung havde næppe nogensinde rørt ved en Kontrabas og i Kapellet stod det saaledes til, at der var fuldt besat: tre Kontrabassister og en Elev ovenikjøbet. Men Hauch sagde: Kontrabassist skal han altsaa være og det gik lige med et op for ham, at man netop i højeste Grad trængte til en Kontrabassist. Han henvendte sig personlig til den bedste Lærer, der kunde være Tale om, nemlig forhenværende Kontrabassist i Kapellet, Johan Wilhelm Haskeri, en Mester paa sit Instrument, den eneste, der kom den afdøde Keyper nær. Han begyndte som Korist ved 1788 , blev Kapel- musicus 1795 og gik a f 1826 , men stod bestandig i Forhold til Kapellet som Leverandør a f Strænge. Han var i Modsætning til de fleste af sine forhenværende Kolleger ret velhavende og tøvede med at modtage Hauchs Tilbud om 300 Rd. som Vederlag for at under­ vise Rung paa Kontrabassen, saaledes at han efter to Aars Forløb kunde indtræde i Kapellet. Saa spurgte Hauch atter skriftlig (12 December 1827 ) og nu svarede han Ja , hvorpaa Hauch, der skulde skaffe Pengene og have Kongens Sanktion, skyndte sig med at nedlægge Forestilling (17 Decbr. 1827 ) 1). Mange Forelæsningel x) Kapelprotokol, Kapelsager (Rigsark.).