CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

24

liavde han i Tidernes Løb holdt for Frederik VI om Insti umenters og Musikeres Natur og Væsen, aldrig mere indtrængende end denne Gang. »Blandt alle Im sti umentalister, som udfordres til Sammensætningen og Organisationen a f et godt Orkester«, begyndte han, »er næsten ingen vanskeligere at finde end Kontrabassister. Aarsagen hertil er meget naturlig og iøjnefaldende, thi ikke at tale om , at Instrumentet har saa meget lidet tillokkende i sig selv og at derfor kun meget faa lægge sig efter dette Instrument, bør Kontrabassisten, ligesaa vel som alle øvrige Instrumentalister a f et godt Orkester, væ ie en god Musicus og dermed forene en fysisk Kraft og Styrke, hvilket ikkuns er givet meget faa. A f denne Aaisag eie aldrende Musici paa dette Instrument meget sjældne, da de a f Mangel paa tilstrækkelig Styrke som oftest maa opgive og forlade dette Instrument i en Alder, i hvilken de paa ethvert andet Instrument kunne være i Stand til at forsvare deres Plads«. Han gik nu over til at betragte de forhaandenværende Kontrabas­ sister og de lod, ligesom den E lev der var, adskilligt tilbage at ønske, navnlig manglede den ældste og bedste (Gylche) fysiske Kræfter. Under disse Omstændigheder ansaa han det »af yderste Vigtighed i Tide at være betænkt paa at danne et til dette Instrument tjenligt Subjekt, da en god Kontrabassist ikke kan forskrives fra Udlandet uden i dyre Domme«, og han vilde da foreslaa »en ung og stærk Mand ved Navn Rung, som allerede er en temmelig god Musicus paa Violinen og derved roses a f dem, der kjender ham, for hans Sæde­ lighed og gode moralske Karakter«. Da det maatte staa klart for Frederik V I, at den unge Rung rentud viste