CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

28 Mellem 1830 og 32 fuldførte Rung en stor Opera og bragte den til Weyse, som gjærne tog sig a f de unge og saae deies Kompositioner igjennem. Men Øjnene kunde svigte ham og han sagde til Gebauer, der tyede til ham efter Kulilaus Død: »jeg kan ikke læse det K iim k i ams«, men han læste det alligevel. Rungs Opera gik han taalmodig helt igjennem og Dommen lød: »det ei Lappeii, man maa kunne noget mere«, hvortil Rung svarede: »det skal Professoren ikke have sagt for- gjæves«. Han henvendte sig nu til Hoforganist og Synge- lærer ved Theatret, Ludvig Z inck, en meget anset og frugtbar Theaterkomponist og en betydelig Theoretiker. Hos ham studerede Rung i tre Aar, navnlig paa Grund­ lag a f Gottfried Webers Musiklære, og hans Flid var saa stor, at han ofte tog Natten til Hjælp. Men Zinck var noget gnaven og sær og Forholdet mellem dem synes at have været lidet varm t; da Rung tik Rrug for Anbefalinger, præsterede han ingen fra Zinck. Imidler­ tid lorsømte han ikke Kontrabassen, ja søgte i 1832 om Understøttelse til en Rejse til Tyskland »for at be­ nytte de fortrinligste Kontrabassisters Vejledning«. Men han maatte blive, hvor han var. Ogsaa med den Has- keilske A iv blev han skuffet, hvis han ellers har tænkt videre paa den. Haskerl døde 18 Sept. 1833 efter en langvarig Sygdom uden at have truffet den omtalte Disposition, og Enken havde ikke sligt i Sinde. Hauch fornægtede aldrig sin store Velvillie. Under en svær Sygdom, Rung gjennemgik i 1831 , skaffede han ham men kun havde faaet Tilladelse til at bære d en , og at af de Med­ lemmer, der skulde fungere, »kun 1 0 havde fuldstændige Uniformer, 17 ufuldstændige Uniformer og 7 aldeles ingen«.