CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

34

Hoforganist Zinck, Bredal og Sekretær Hartmann. Disse have med Udmærkelse arbejdet. Desforuden er der endnu Syngemester F røh lich , Berggreen og den blinde Jen sen , hvilke alle bør gives Lejlighed til at arbejde; de har alle viist dem som Komponister, men ikke som Anførere; dette har Funck til Fuldkommenhed«1). Til den sidste Komponistgruppe var Herman Løvenskjold kommen, der debuterede 28 Novb. 1836 med Musiken til Balletten »Sylfiden«. Der var altsaa fire store Theater- komponister og en a f dem skulde synes at maatte blive valgt. Men Weyse havde komponeret Mo’er Ludlams Melodramaer i Syngespillet »Ludlams Hule« og han mente vel, at eet kvindeligt Gjenfærd kunde være nok. Zinck og Bredal, hvilken sidste havde haft det for en dansk Operakomponist enestaaende Held at gjøre Lykke med to Operaer, der fulgte temmelig kort efter hin­ anden, bevægede sig ikke i national Retning. Dette kunde endnu heller ikke siges om Hartmann, men han var rigtignok den, paa hvem Opmærksomheden nær­ mest maatte være rettet. Med ham var der imidlerlid det i Vejen, at han tiltraadte en større Udenlandsrejse sent i Foraaret 1836 og næppe var til Stede, da man tænkte paa Komponistvalget. Rung var ved at arran­ gere Musiken til Vaudevillerne »Debatten i Politiven­ nen« og »Nej« kommen i Berøring med Hertz og Hei- berg. Man anede i ham et poetisk Talent og selv hans Ungdom kunde anbefale ham til et Digterværk, der var nyt i mere end een Forstand. Valget faldt paa ham. »Svend Dvrings Hus« opførtes første Gang 15 Marts

b Kapelsager.