CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

35 1837 under overordentligt Bifald. Heraf tog ogsaa Kom­ ponisten sin Del. Hans Debut vakte almindelig Op­ mærksomhed og med eet Slag var han trængt igjennem. Ingen kunde modstaa »Hr. Peder kasted Runer over Spange«, hvis Melodi kastede Runer og drog saa for­ underlig i den store Slutningsscene i første Akt, som den bærer, og i anden Akt, da den i Nattens Stilhed bringer Bud fra Gildesalen. Melodien var selv Poesi, inderlig formælet med Stykket, den forkyndte en ny Æ ra for den danske Romance, bygget paa Folkevise­ tonen, der pegede hen paa Kildevældet fra »Elverhøj«. Vidt forskjellig fra denne Sang lød den karakteristiske »Viben vil værge for hver den Sted« og det store Me­ lodrama imponerede ved den med Inderligheden for­ enede Højhed. Fru Heiberg siger om dette Stykke: »naar Guderne have været tilstede ved et Digterværks Fødsel, da følge de det til Slutningen af sin Bane; thi forunderligt er det at lægge Mærke til, hvorledes da det mindste med det største føjer sig til Held for et saadant Arbejde« 1). Dette kan ogsaa anvendes paa Musiken, der maa have overgaaet, hvad man ventede sig a f en begyndende Komponist. Det vilde have været store T ing, om den blot havde understøttet heldigt; men den A^andt desuden selvstændig Interesse. »Hr. Pe­ der« blev som en ny Folkesang, brugt i det uendelige og misbrugt, og dog altid skjøn. Med en saadan Medbør maatte den saa længsels­ fuldt imødesete Rejse endelig kunne gaa for sig. Paa Anbefalinger manglede det ikke. Weyse skrev en igjen

x) »Et Liv, gjenoplevet i Erindringen'.

3 *