CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

37

var fast bestemt paa at støtte Rung til det yderste, kunde den dog ikke lade Løvenskjold ude af Betragt­ ning og maatte ogsaa melde ham som berettiget Ansøger for Kongen i sin Forestilling ( 27 . Maj 1837 ). Den over­ øste Rung med Ros for »Originalitet, Smag, Geni« og sagde derpaa om Løvenskjold, at han gav grundet Haab om , at han ved flittig og nøjagtig at studere under en duelig Lærers Vejledning med Tiden vilde kunne hæve sig »fra sit nuværende materielle Stand­ punkt!« Direktionen vilde dog paa ingen Maade tillade sig »at gjøre nogen bestemt Indstilling« og henstillede, »hvilken a f dem Deres Majestæt vil give Fortrinet.« Efter hvad der var sagt, kunde den ogsaa rolig lade Kongen vælge. Men den følte sig dog endnu ikke fuldkommen tryg og tilføjede, at den, der ikke fik Sti­ pendiet, kunde komme i Betragtning til næste Aar og at Rung allerede to Gange tidligere havde søgt det, men ikke faaet det, samt at Løvenskjold var adskillige Aar yngre. Nu kunde Direktionen berolige sig med, at den havde gjort, hvad den kunde for Rung, hvem Stipendiet, 600 Rd. aarlig i to Aar, blev tilstaaet 6. Jun i 1837 . Samtidig blev det givet til Elev ved Akademiet for de skjønne Kunster Jørgen Roed. I 1838 naaede Løvenskjold at faa det tilligemed Digteren Fr. Paludan- Miiller og Dekorationsmaler Hilker; 1839 tilfaldt det Paulli. »Portrætmaler« Marstrand var allerede 1836 sendt afsted med det. Rungs Afsked med Kontrabassen var næppe gri­ bende. Havde han nogensinde haft Interesse foi den, saa var den betydeligt aftagen. Vistnok 10 . Ju li 1837 — det var Bestemmelsen — rejste han i Fart ovei