CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

43

den øvrige Musik angik, var man ellers saa temmelig enig med ham. Italien kunde ikke længere staa for Musikeren som det Land , der gav Indvielsen. Den moderne Kirkemusiks Tilstand er ovenfor berørt; Opera­ komponisterne gled paa enkelte Undtagelser nær nedad Skraaplanet, og de bedste Sangere holdtes fangne i Udlandet. Rungs første Indtryk af Musiktilstanden i Almindelighed var ogsaa meget ugunstigt. Han kunde end ikke finde sig i Tidens Helt, Donizetti. »Hans Sentimento er frygteligt, han har bragt Affekta­ tionen paa sit højeste Punkt. Hvad de øvrige unge Komponister angaar, da vil jeg aldeles ignorere deres Tilværelse, selv deres Landsmænd kunne ikke fordrage dem. Rdssini lyser som en Sol over alle.« Rerlioz, der havde et skarpt B lik for de nye Italieneres Geni- Glimt, slog undtagelsesvis netop 0111 overfor Donizetti; han saa en komisk Opera af denne i Neapel og rnaatte erklære, at han morede sig kosteligt. Vinteren 1837—38 var den sidste, Thorvaldsen til­ bragte i Rom før han drog til sit Fødeland for at tage Ophold der. Om ham sluttede sig en Skare Kunstnere, skandinaviske og tyske mellem hinanden. Dei 'sai al danske Malere Kuehler, Sonne, Constantin Hansen, Mar- strand, saa kom Roed og Hilker til. Man saas 1 den meget beskedent udstvrede Café »Falcone«, et saa sikkert Samlingssted, at Breve plejede at adresseres dertil. Aftenerne tilbragtes i et eller andet Osteri. Rung mod­ toges med Glæde i denne Kreds, hvoi han med Guitar og Sang var dobbelt velkommen. Den musik­ elskende Phidias, der i sin Ungdom havde dyrket 01- skjellige Instrumenter, lærte ham en Saltaiello loi Guitai.