CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

50

om Syngelærerpladsen til Theaterdirektionen. Han ytrede derhos det Ønske, at han maatte blive sat i Stand til at opholde sig i Udlandet endnu et Aar, a f hvilken Tid han da vilde anvende 2 —3 Maaneder til at fuldende sit Studium under Ricci i Rom og derpaa den følgende Vinter i Paris for, under Vejledning a f de ved den »derværende italienske Opera ansatte for­ trinlige Lærere« at tilegne sig den hedste italienske Sangmethode. Det hed sig i Kjøbenhavn, at Sibonis Plads skulde besættes nied Harpenisten Rochsa, der tilligemed Sanger­ inden Md. Rishop var kommen til Ryen, hvor de begge gjorde stor Lykke. Weyse kunde dog ikke tænke sig, at man vilde tage den gamle Mand, hvis Rygte endog var misligt. Theaterdirektionen betænkte sig heller ikke længe og udtalte i Forestilling a f 27 . Maj 1839 , at den kjendte Rung som »en ung Mand, der forenede grun­ dige musikalske Kundskaber og et fortrinligt Talent som Komponist med en ej almindelig Dannelse« og indstillede, at det begjærede yderligere Rejsestipendium for et Aar forundtes ham , og at det ved hans Hjem­ komst i Sommeren 1840 foreløbig paa et Aar blev over­ draget ham at undervise Eleverne i Sang og, naar han i dette Tidsrum maatte have aflagt tilfredsstillende Prøver paa sin Dygtighed, da ved dets Udløb at be­ virke hans formelige Ansættelse som Syngemester; i casa per consultarm i nella carriera interpresa di suoi profondi studj. In fede ete Rom a Questo di 18 A prile 1839 G i u s e p p e B a i n i , direttore della Capp. Pontificia, socio delle Accade di Vienna, di B erlin o, di Stockholm e delle Belle Arti in S. Luca di Roma.