CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

51

modsat Fald maatte han træde tilbage i sin hidtil værende Stilling, som indtil videre skulde holdes ham aaben. Dette bifaldtes ved kgl. Resolution af 1 . Jun i 1839 . Han havde i Rom haft en Sangforening at dirigere, der foruden Marstrand, Roed og Hilker bestod af tyske Kunstnere. De forærede ham Marcellos Salmer, 4 Foliobind, Venezia 1803 1). Marstrand gav ham en Signetring. En ikke mindre Glæde var det ham at blive udnævnttilÆresmedlem (membro onorario straniero) af den hellige Cæcilias Akademi. Diplomet af 12 . Jun i tilstilledes ham a f Sekretæren, Luigi Rossi, den 21 . Juni. »Omen accipio« kunde han sige. Sidst i Jun i tog han Afsked med alle sine romerske Venner for at rejse til Paris. Han forsømte næppe at kaste en Bajocco i Trevi-Fontænens Bassin. Saa var han forvisset om at komme igjen. I August maa han have været i Paris. Thi paa den Tid alarmeredes de Herrer Deputerede for Finanserne

1) Tilskriften lyder:

Rom, d. 15. April 1839.

Unserm Freunde H. Rung aus Freundschaft und Dankbarkeit vom Gesangverein in Rom.

Hans Scholl aus Rremen. Carl Kühler aus Sachsen. Heinrich Kümmel aus Hannover. Georg Chr. Hilker aus Kopenhagen. Max Wichmann aus München. Georg Edmund 1 reitschke, Dresden. Eduard Ihlee aus Kassel. Moritz Hermann Fricke, Sachsen. Vilhelm Marstrand. Gustav Friederich Pappewitz, Dresden. Jorgen Roed. F. A. Elsässer aus Berlin. Jacob Hochsletter aus Baden. Mauritz Dietz aus Berlin.

W. M. Sonntag aus Dresden. Anton Teichlein aus München. 4 *