CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

52

saaledes over at høre, at han var der, at de tilbage­ holdt hans Stipendium og skrev til Theaterdirektøren, at de troede, det havde været forudsat, at han skulde uddanne sig som Syngelærer i Italien. De heroligedes dog ved Theatrets Erklæring, at man intet kunde have imod, at han frekventerede det fortrinlige Konserva­ torium i Paris. Saa rodfæstet var Forestillingen om Italiens Betydning for Sangen. Paa denne Tid skrev Løvenskjold fra Wien til Theatret, at han havde anset det for højst nødvendigt at blive bekjendt med de for- skjelhge Sangmethoder, især den italienske, »hvorfra dog al virkelig Sangbarhed udgaar.« Theaterdirektionen undrede sig dog saa smaat over, at Rung ikke, som bestemt, fortsatte tre fulde Maaneder hos Ricci. Men Sommeren var langt fremskreden og han ilede i Virke­ ligheden til Paris for Italiens Skyld, for der at studere den italienske Sangkunst. I Paris gjorde han Bekjendtskab med de store Komponister Auber, Halévy og Meyerbeer. Auber vilde endelig høre dansk Musik og noget a f Rung selv; men »Viben vil værge« faldt ikke i hans Smag; det eneste, der behagede ham, var en neapolitansk Vise. De danske Melodier vare ham for tunge. Meyerbeer kunde for- staa, hvad »Opholdet i Italien betydede for en Musiker«. Han havde i sin Ungdom givet sig a f med Kirkemusik som han studerede i Italien, og der havde han som Operakomponist a f den Rossiniske Skole fejret sine første Triumfer. »O la mia hella ItaliaI« udbrød han og Rung sekunderede a f ganske Hjerte. De to s y m p a t i­ serede og Meyerbeer var som en faderlig Ven. Han var ikke fremmed for Danmark og spurgte til Oehlen-