CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

54

og lod dem udgjøre en vigtig Bestanddel a f sit Reper­ toire, lik den en saadan musikalsk Vægt, at den, alle­ rede hvad Klassicitet angik, maatte siges at have større Betydning end de to andre Scener. Til disse to Værker føjede sig Rossinis, især de komiske »Barberen i Se­ villa« og »La cenerentola« (»Askepot«) og denne Mester stod efter fransk Opfattelse som K lassiker ved Siden a f Mozart. Til Mozart og Rossini sluttede de yngre sig. Medens den store franske Opera fra Meyerbeers T il­ ti æden kun producerede sine Sensationsværker lang­ somt og med stort Besvær for derpaa at holde paa dem til den nyeste Tid, var der L iv og Forandring og Nyhed ved den italienske Opera. Bellinis Værker vare for nye at regne og Donizetti bragte det ene Værk efter det andet og det ene gjorde mere Lykke end det andet. Dei var en hel Skole a f italienske Komponister, men paa Donizetti var i Øjeblikket det operaelskende Eu ­ ropas Øjne henvendt; han skrev endog for den store Opera, og Opéra comique fremkaldte »Regimentets Datter«. I dramatisk Henseende betegnede Bellini og Donizetti et stort Fremskridt — for Opera serias Ved­ kommende og naar den italienske Opera fik sin Glans fra Sangen, saa viste denne Sang sig tillige i høj Grad dramatisk. Alle Tidens store italienske Sangere samledes her og den italienske Opera i P aris, der 0111 Sommeren spillede i London, blev Tidens Mønster­ opera. Den indtog i en længere Aarrække en Stilling, ikke ulig Baireuther-Theatrets i vore Dage. Medens Italien selv syntes forarmet, vidnede dets Komponister og Sangei e nord for Alperne endnu om en forvngende Kraft.