CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

56

Virkning.« Med flere a f Sangerne stiftede han Bekjendt- skab. Han sang for Tamburin i, der sagde, at han havde »una voce graziosissima.« Hans Stemme var gaaet frem. Brevet til Marstrand om »Lucia di Lammermoor« havde ikke gjort Lykke i Bom, og Marstrand og Boed skrev til ham, at Paris maatte være Skyld i dette Om­ slag. Paris! »Demaatte«, svarede han, »give alt i Verden Skyld derfor, kun ikke dette Hul! Hvorfor har De ikke søgt Grunden hos disse mageløse Sangere, det var dog rimeligere, omendskjønt det ikke derfor var rig­ tigt. Det er ikke saa meget a f Henrykkelse som a f Taknemlighed, thi jeg har lært mere a f dem end a f alt, hvad jeg ellers har studeret saavel i Italien som i Konservatoriet i Paris. De vil, naar De lærer den italienske Opera i Paris at lejende, sande mit Ord og sige med mig, at alt kommer derfra.«1) Dybest inde lød dog Sangen fra det sixtinske Kapel. Det fortrød ham ofte, at han havde sendt den Musik, han havde samlet i Rom , hjem , thi den var næsten bleven ham uundværlig. En Dag gik han paa Boulevarderne og saae da tilfældigvis et Bord, hvor en Del Noder laa spredte til Salg. Han bladede deri og hans Øjne faldt paa »de lange Noder«, en Slags Kjende- tegn paa Palestrinas Musik med dens hele og halve Noder. Hvad er det? Det »gjøs« i ham. J a rigtigt! »Lamentazioni per la Settimana santa«! Han samlede alle Bladene og det blev tilsammen hele Passions- musiken for det pavelige Kapel. Skjønt han ejede det

ft Brev dat. Milano 10. April 1840 til Marstrand og Roed i Rom.