CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

57

meste i Forvejen , kunde han ikke modstaa og kjøbte Pakken. Men den fremmanede altfor stærkt Billedet a f Rom. Nej, han maatte til Rom igjen! »Sagde ikke Meyerbeer, at jeg tilsidst atter skulde opholde mig i Italien? Hvor kunde det ikke passe at komme til Paasken! Hvor megen Nytte vilde jeg ikke have af at høre de pavelige Sangere igjen, efter at have be­ skæftiget mig saa ivrigt med Sang hele Vinteren 1 « Lige hjem over Rom! Men det var Pengene. Han havde skrevet baade til Kapelchefen og til Theatret 0111 yderligere Tilskud. Hauch var nu død og den nye Kapelchef, Grev Haxt- hausen, der iøvrigt var meget velvillig, havde ikke med dette T ilskud at gjøre. Tlieaterdirektionen lod ham vide gjennem en af hans Brødre, at Frederik VI var meget tilfreds med ham og at han skulde faa, hvad han behøvede, men han maatte nu ikke lorlade Paris som Italien, et Paalæg, han just ikke tænkte paa at holde sig ganske efterrettelig. Senere meddeltes det ham , at han vilde faa 1000 francs »for det lørste« og nu styrkedes de romerske Forhaabninger. Men Pengene udeblev stadig og under Uvisheden bestemte han sig til at lade sig nøje med Milano loreløbig. Dagen lør Afrejsen, først i April, fik han Brev, at Theatret havde gjort Regning uden Vært. Frederik VI var død og Christian V III viste Tendenser til Sparsommelighed. Man turde ikke paa nogen Maade tage Munden fuld, og 400 Rd., der fulgte med, var alt, hvad der kunde gives. Saa maatte han lade det blive ved Milano, thi til Italien vilde han. Han tog der Undervisning i Sang af den bedste Syngemester og satte sig ind i Konserva