CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

IV. DEN N YE SYNGEM ESTER .

T il de Erindringsskatte, vor rejsende førte med sig hjem, hørte først og fremmest det sixtinske Kapel og den italienske Opera i Paris. De lod ham ingen Hvile. Det gjaldt for ham om at gjøre andre delagtige i, hvad han havde lært at elske, om at lade sine Ide­ aler komme til deres Ret. Med Operaen havde han paa en Maade et let Spil, thi her var han i Øjeblikket netop i Overensstemmelse med Tiden; dog naaede han paa dette Punkt egentlig kun til nogle Stormløb. Det sixtinske Kapel derimod slap han aldrig og det vil i det følgende ses, hvorledes Cæciiiaforeningen Gang efter Gang bebuder sig i Aarenes Løb, inden den kom til Existens. Til Sibonis Departement havde det hovedsagelig hørt at uddanne Sangere og Sangerinder for Theatret, hvilket jo nu paahvilede Rung som konstitueret Synge- mester. Han kom hjem i Ju li eller først i August 1840 . Der var foruden ham to Syngemestre — de kaldtes ogsaa Syngelærere — nemlig den »første«, L. Zinck, der skulde lære Solosangerne deres Partier, og den »anden«, Pianisten, Kammermusicus Conrad Liiders, der havde med Korets Sang at gjøre. I længere Tid havde Liiders