CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

60

maattet besørge alle de tre Forretningsgrene, da Zinck paa Grund a f Svagelighed ikke tog sig videre a f noget og Sibonis Plads foreløbig maatte udfyldes. Men det overgik Luders’ Kræfter; desuden havde ban aldrig haft Lejlighed til at lægge sig efter Kunstsangen. En a f de første, der kom paa Rungs Syngeskole var Frits Schrams yngre Broder Peter. Han begyndte bos Rung ifølge sin egen Notitsbog fra den Tid den 17 . August 1840 og var da 2 1 Aar gammel. Han var Tlieaterelev med en meget ringe Gage og boede med sin Moder, en ganske uformuende Enke, hos dennes Fader, forhenværende Palaisforvalter Wexschall. Han maatte se at tjene, hvad han kunde, og spare, hvad han kunde, og det gjorde han med det ham egne Barne­ sinds Fornøjelighed. I flere Aar havde han været E lev a f Konservatoriet. Det hørte til Elevernes største Mor- s mb at komme ud paa Sorgenfri og synge for Prinsen og Prinsessen. Paa en saadan Tur forærede hans Lærer i Konservatoriet, C. Borgaard, ham 3 Mark for at han paa Hjemvejen skulde se 3 Kunster paa Dyrehavsbakken. »Jeg saae«, noterede han op, »een Kunst for en Mark os glemte de 2 Mark«. Tiden gik hen med et overordentlig ittigt Arbejde, idet hans Lyst i lige Grad førte ham bl Musik og Skuespilkunst; han var henrykt, naar han ved 1 heatret »fik en Replik«, deklamerede »paa L iv og Død«, hvor han kunde komme til, spillede privat Komedie, var som dygtig Bratschist med i mange Kvar­ tetter og sang. At blive dramatisk Sanger var hans u i avigelige Maal og selv i Stemmens Overgangstid tabte hverken han eller Siboni, der interesserede sig levende tor denne ualmindelig musikalsk begavede E lev Modet