CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

68

nisten Rudolph Willmers gav kort efter en Paaskekon- cert i Hotel d’Angleterre, hvor han bl. a. udførte Tone­ billeder over Hartmanns »Flyv Fug l, flyv« og over Palestrinas »Stabat mater«, »bekjendt fra Musikforenin­ gens sidste Koncert«, som det hed i Avertissementet. Man var i Musikforeningen meget tilfreds med Rungs Virksomhed som Syngelærer. Den 21 . Ju n i 1841 tilstillede Administrationen ham en Anvisning paa 80 Rd. som Honorar for den forløbne Saison og bevidnede ham sin Erkjendtlighed for den Flid og Omhu, han havde anvendt ved Syngeøvelserne. Det tilføjedes, at man havde set altfor betydelige Fremskridt hos de Elever, som havde nydt hans Undervisning og haft altfor rig en Anledning til at glæde sig over det Talent og den Dygtighed, han som Syngelærer havde lagt for Dagen, til at Administrationen ikke skulde ønske at formaa ham til ogsaa i den næste Vinter at forestaa Selskabets Syngeøvelser, og Honoraret skulde da forhøjes til 100 Rd. Men Rung trak sig tilbage. Han mærkede vel, at han ikke kunde gjøre Regning paa at fortsætte med Kirkemusiken og havde desuden flere Jæ rn i Ilden. Foreningen stansede overhovedet sine Syngeøvelser, især »fordi man havde gjort samme sørgelige Erfaring som Studentersangforeningen: at syngende Herrer slet ikke vare til at stole paa« 1). Med Musiken til Skuespillene »Ingolf og Valgerd« (f. G. 21 . Maj 1841 ) og til »Svanehammen« (f. G. 24 Jun i 1841 ) debuterede han 'saa at sige igjen efter fem Aars Forløb og med samme Held som før. Hertz var ret

0 Musikf.s Protokol jvfr. A. Hamm erichs Festskrift.