CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

og Rungs Elever stod ligeledes tilrede. Som Dirigent ved Opførelsen forenede han sig med Wexschall. Det kunde nok tænkes, at Ideen vilde slaa an. Italien var Tidens Løsen. Alverden havde læst om Allegris Miserere og hørte man ikke daglig tale 0111 Antikerne? Thor- valdsen var jo naaet til Kunstens Højde ved at studere dem i Rom og i Rom fandt man jo Musikens Antiker, Palestrinas, x\llegris og mange andres Værker. Ogsaa disse Antiker kunde det interessere at gjøre Bekjendt- skab med. Det skulde være en Passions-, en Lang­ fredagskoncert, ligesom en Valfart til selve det sixtinske Kapel og det for 3 Mark. Saa lavt vilde man sætte Prisen »for at gjøre Koncerten saa populær som mulig.« Der skulde gives en Ide 0111 den italienske Kirkemusiks Guld- og Sølvalder, fra Palestrina og Orlando di Lasso og et Par Aarhundreder nedad. Hvem kunde mere passende end Sarti føre ind i Helligdommen? Han, hvis Magt for 70 Aar siden var bleven brudt, efter at han længe og sejrrigt havde kæmpet for den italienske Musiks Sag. Antonio Lotti vilde Weyse fremfor nogen spørge 0111; han regnede ham for en a f de ypperste Komponister og ejede flere a f hans Værker. En ægte Langfredagsmusik skulde det være. Sølvalder-Kompo­ nisterne have Accompagnement og det skulde stemme overens dels med deres egen udtrykkelige Forskrift, dels med en stræng Tids Fordringer. Strygeorkester benyttes, men de »verdslige Giger« hørte ikke hjemme her. Violinen maatte ikke lyde, kun Bratsch og Basser. Sartis Miserere-Partitur har ikke Violiner i Orkestret, kun Bratscher (Viola prima, secunda, terza) til de øverste Stemmer. Ligesaa er der Exempler paa det samme i