CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

7 3

store Tilstrømning havde haabet paa, kunde der ikke være Tale. Men ved denne ejendommelige og ganske for sig selv staaende Koncert havde Palestrinabevægelsen og Interessen for gammel-italiensk Kirkemusik over­ hovedet givet sig et Udslag i Kjøbenhavn. Kun faa Dage efter afholdt Sangerne Faaborg og Chr. Hansen en Koncert, hvorved Rungs Romance »Gurre« til H. C. Andersens Text kom frem. Chr. Hansen, der ret egentlig var Rungs Sanger, foredrog den »med al den Følelse og Smag, som er denne Sanger saa egen« og 0111 Kompositionen blev det sagt: »den hører til noget af det yndigste, vi eje i denne Genre.« Den blev en Yndlingssang. Paa det kgl. Theater op­ førtes den som »Scene«ved en Forestilling foi F i edei ik s Asyl 17 . April 1842 . »Scenen« kaldtes »Aftenprospekt« og blev given af Chr. Hansen med et Kor »af flere af Theaterpersonalet« ; Bournonville stod for Arrangementet. Man beklagede kun, at det hele varede saa koit. Under" 31 . Marts 1842 udnævntes Rung hl første Syngemester. Det erkjendtes afTheatret, at han »fuld­ komment havde opfyldt de Forventninger, man tid­ ligere havde næret om hans Dygtighed«, ligesom al hans »Flid og Nidkjærhed« var stor. Luders blev, hvad han v a r, anden Syngemester, og Zinck gik a . Dennes Embede, at lære Solosangerne deres Partier, skulde overdrages til den nye Kapelmester, Glæser, og ved denne betydningsfulde Forandring hævede man den Mislighed, at der var Uoverensstemmelse mellem Anførerens og Sangerens Opfattelse. F ia 1 . 1842 regnedes Rungs Udtrædelse af Kapellet, hvor han dog ikke siden Hjemkomsten havde fungeret.